Værd at vide for nybagte katteejere









Værd at vide for katteejere
Velkommen til 9liv
Myten om kattens 9 liv har en usikker oprindelse. Der findes et engelsk udtryk “A cat has nine lives. For three he plays, for three he strays and for the last three he stays.” I det gamle Egypten hædrede man katten med 3×3 liv. Måske er det fordi, at katte klarer frisag i mange farlige situationer takket være deres utrolige kropskontrol. Katte er også eksperter i at skjule, at de har ondt, og kan leve under barske forhold og tilsyneladende klare sig godt. Der er sandsynligvis stadig nogen, der tror, at katten har 9 liv, ikke føler megen smerte og klarer sig selv. Denne antagelse skaber en masse lidelse for mange katte på verdensplan. Det er nok ikke sådan, at katten har 9 liv, men det er uanset hvad en god idé at passe godt på katten, så den bruger sine potentielle 9 liv på en fornuftig måde. Du kan hjælpe den! Det er vigtigt for katteejere at have viden om katten og kattens helbred. Hvis du ikke allerede ved en masse om katte og kattes sundhed, vil du finde nyttig information her. Ved at kontakte din dyreklinik kan du få yderligere oplysninger om, hvad du skal gøre, når du har fået en kat eller killing. Ved at tage dig godt af katten og give den den rette pleje og omsorg, kan den bruge sine potentielle 9 liv på ulykker og uforudsete hændelser i stedet for på ting, som relativt let kan forebygges.
At få en lille killing er næsten som at få et lille barn. Man forstår ikke altid, hvad det nye familiemedlem prøver at fortælle, og man bekymrer sig nemt, om man gør det rigtige for den lille ny.
Du er den person, der bedst ved, hvordan din kat eller din killing har det, og du er den første, der kan hjælpe den, hvis noget er galt. Det gør dig til dyrlægens øjne og ører mellem besøgene på dyreklinikken.
Pas godt på din kat, så den kan bruge sine 9 liv med omhu!

Basal pleje
Katten er et af de mest uafhængige kæledyr, som findes. Men de har brug for en del grundlæggende pleje for at være hyggeligt selskab og give dig mange år med morskab, glæde og betingelsesløs kærlighed. For at holde din kat glad og sund, må du have kendskab til forebyggende behandlinger, adfærd og ernæring.
> Læs mere
Hos dyrlægen
Din kat bør få årlige sundhedseftersyn, og derfor er dyrlægen en vigtig person i kattens liv. Du må føle dig godt tilpas med, hvordan dyrlægen behandler din kat, og føle at det er nemt at stille spørgsmål og få svar. Dyrlægebesøg kan være stressende for katten, men du kan sørge for, at det bliver så komfortabelt som muligt.
> Læs mere
Vaccinationer
Vaccinationer er en afgørende del af en ordentlig forebyggende sundhedsplan. Vaccination beskytter din kat mod en række sygdomme. Hvilke vaccinationer, din kat har behov for, afhænger af kattens levevis og alder. Sørg for at sætte dig ind i dette vigtige emne.
> Læs mere
Skader og sygdomme
Dyrlægen tager sig af kattens sundhed, men det er op til dig at holde den frisk og sund hjemme. Killinger kan ofte ikke modstå at hoppe, klatre og kravle rundt på ting, som ser spændende ud. Find ud af, hvordan du kan beskytte dine katte mod deres egen nysgerrighed - samtidig med, at du sikrer, at hjemmet og omgivelserne er interessante for dem.
> Læs mere
Parasitter
Det er relativt almindeligt, at katte bliver inficeret med parasitter på et tidspunkt i deres liv. Det er vigtigt for både dig og katten at holde den fri for både indvendige og udvendige parasitter.
> Læs mere
Adfærd og praktiske råd
Uanset om din kat er indekat eller udekat, opfører den sig anderledes end andre kæledyr. Katte er fascinerende og somme tider mystiske skabninger. Ved at øge dit kendskab og din forståelse for deres adfærd, kan du endda lære at sætte endnu større pris på og blive endnu mere glad for din kat.
> Læs mereFIND EN DYRLÆGE
Find den nærmeste dyrlæge.