Dyrlægebesøg

Kontakt dyrlægen

Hvis din kat viser tegn på, at alt ikke er som det skal være, bør du kontakte dyrlægen. Men kør ikke direkte til dyrlægen, hvis det ikke er akut – først er det en god idé at ringe og rådføre sig med personalet på dyreklinikken, og få deres mening om, hvad der bør gøres. Måske kan I afvente og aftale en tid. Hvis det er et akut tilfælde, så ring altid til dyrlægen fra bilen, så du ikke kører forgæves, hvis klinikken har lukket. De fleste dyrlæger henviser på telefonsvareren til en vagthavende dyrlæge i nærheden, hvis de ikke selv har vagt den dag.

Når du ringer til dyrlægen, er det godt at kunne svare på en del spørgsmål

  • Kattens race, alder og køn
  • Almenbefindende – tegn på uro, træthed, sløvhed?
  • Luftvejene – trækker katten vejret anderledes end den plejer? Har den hoste?
  • Hud/pels – har katten kløe, sår, rødme?
  • Appetit – spiser katten som den plejer, eller spiser den ikke?
  • Opkastning – kaster katten mad og vand op? Er der orm i opkastet?
  • Væskeindtag – drikker katten meget eller mindre end normalt?
  • Afføring – er den normal, løs, vandig eller hård? Er der orm i afføringen eller pelsen omkring endetarmsåbningen?
  • Urin – tisser katten normalt, oftere end normalt eller har den svært ved at tisse?
  • Har den blod i urinen?
  • Mundhulen – dårlig lugt eller unormal savlen?
  • Ører – kløe, mørkt eller ildelugtende sekret?
  • Øjne – løber øjet i vand, er der gulligt sekret, rød slimhinde eller kniber katten øjet sammen?
  • Kropstemperatur – har katten normal kropstemperatur eller er den forhøjet?
  • Eventuel medicinering

Før dyrlægebesøget

Det er helt fra begyndelsen en god idé at vænne killingen til, at du kigger den i munden, i ørerne og undersøger ben og poter. Første besøg hos dyrlægen kan være en stressende oplevelse for din lille killing og det er en fordel, hvis den allerede hjemmefra er vant til at blive håndteret og undersøgt.

For at kunne afgøre om din kat er syg, må du sammenligne med, hvordan den ser ud og opfører sig, når den er frisk. Hvis du f.eks. ved hvilken farve tandkødet har normalt, hvordan katten lugter ud af munden eller hvordan det sunde øre plejer at se ud, så er det lettere for dig at beskrive for dyrlægen, hvad som er unormalt.

Undlad at fodre katten samme dag som den skal undersøges for et alvorligt problem. Hvis dyrlægen vælger at bedøve din kat eller give den noget afslappende, så er det bedst at det gøres på tom mave.

Transport til dyrlægen

De færreste katte bryder sig om at blive transporteret, og foruden selve køreturen i bil, er der mange forskellige ting, der kan bidrage til at stresse katten:

  • At blive holdt inde, hvis den er vant til at være ude
  • At blive fanget og puttet ind i transportkassen
  • Selve køreturen
  • At sidde i venteværelset med andre dyr og fremmede lugte
  • At blive håndteret og undersøgt af dyrlægen
  • At blive puttet i transportkassen igen
  • Køreturen hjem igen

Nogle af disse ting kan du hjælpe din kat til bedre at kunne håndtere, så den bliver mindst muligt stresset, når den skal til dyrlægen. Mange katte forbinder transportkassen med noget ubehageligt, fordi transportkassen kun bruges, når katten skal til dyrlægen. Du skal sørge for at gøre transportkassen til et hyggeligt sted for din kat. Katte elsker huler, så du skal lade transportkassen stå fremme med et dejligt blødt tæppe i, og give katten lækkerier herinde af og til. Stil transportkassen et roligt sted, hvor katten holder af at sove. Nogle katte vil foretrække, at den øverste halvdel af transportkassen tages af, så den blot sover i den nederste halvdel – her må du prøve dig frem.

Når I skal afsted til dyrlægen, skal du tage et tæppe eller et håndklæde med, som du kan dække transportkassen til med, når I sidder i venteværelset. Det foretrækker mange katte. Lad være med at stille transportkassen på gulvet, hvor hunde eventuelt kan få adgang til at snuse til transportkassen. Sid gerne med transportkassen på skødet.

Hvis din kat ikke bryder sig om at blive puttet ind i transportkassen efter endt dyrlægebesøg, så vælg en transportkasse, som man nemt kan tage toppen af, så katten kan komme mere stressfrit ind i transportkassen.

Når I kommer hjem, skal du ikke lukke katten direkte ud. Hvis køreturen har været meget stressende, risikerer du at katten løber ud og gemmer sig, og så kan du få svært ved at holde øje med den, og give den dens medicin, hvis den skal have det.

Hvis katten er meget urolig under dyrlægebesøg og transport, så er det en mulighed at bruge f.eks. fodertilskuddet Zylkène eller Feliway spray til transportkassen. Spørg personalet på din dyreklinik til råds.

Hos dyrlægen

Det er ikke så let at forudsige, hvordan en kat vil opføre sig på dyreklinikken de første gange, den er på besøg. Hvis din kat har været på besøg tidligere, så bør du nævne det til klinikpersonalet, hvis den plejer at være nervøs.

Det er en stor hjælp, hvis killingen er vant til at blive håndteret og undersøgt hjemmefra, så den ikke forbinder det med noget negativt. Husk at fortælle alt hvad du kommer i tanke om angående kattens sygdomstegn og om den får medicin. Sommetider kan det være svært at huske det hele, når man står i undersøgelsesrummet, og så kan det være en fordel at have skrevet en huskeseddel.

Identitetsmærkning

Det er ikke lovpligtigt at identitetsmærke katte i Danmark, som det er tilfældet for hunde. Det er dog en rigtig god idé, at få sin kat identitetsmærket med enten en øretatovering eller en mikrochip. Oplysninger om kat og ejer kan registreres i to registre:

www.katteregister.dk

www.dansk-katteregister.dk

Hvis din kat er identitetsmærket, er det nemt at finde frem til dig, hvis katten f.eks. er kommet til skade og er blevet indleveret på en dyreklinik.

 

Øretatovering eller mikrochip

Der findes principielt to mærkningsmetoder for katte – øretatovering og mikrochip. Der er fordele og ulemper ved begge dele. En øretatovering er synlig for alle, så hvis katten er blevet væk hjemmefra eller er kommet ud for et uheld, er der ingen tvivl om, at katten har en ejer, der savner den. Katten skal bedøves for at blive øretatoveret, og dette gøres oftest i forbindelse med neutralisation. En mikrochip derimod placeres under huden med en kanyle, og dette kræver ikke bedøvelse. Mikrochippens ulempe er, at den ikke er synlig ligesom øretatoveringen, så hvis man møder eller ulykkeligvis kommer til at påkøre en fremmed kat, fremgår det ikke umiddelbart, at den har en ejer. Hvis katten senere skal med på rejse til udlandet, så kræves det, at den er mikrochippet. Det er også muligt både at øretatovere og mikrochippe katten. Spørg din dyrlæge til råds.

Neutralisering

Katte bliver kønsmodne allerede, når de er et halvt års tid gamle. Den kønsmodne hankat vil begynde at strinte, og hans urin lugter kraftigt. Han strejfer omkring for at afpatruljere sit territorium, og kommer nemt i slagsmål med andre katte. Den kønsmodne hunkat vil komme i løbetid med korte mellemrum under højlydt miaven, og kan få adskillige kuld killinger om året. Den ansvarlige katteejer får neutraliseret sine katte, så man undgår at bidrage til problemet med tiloversblevne katte uden ejer.

Neutralisering er en fællesbetegnelse for kastrering af hankatte og sterilisering af hunkatte. Det er også en mulighed at give hunkatten p-piller. Drøft fordele og ulemper med personalet på din dyreklinik.

Tænk over at få øretatoveret din kat, når den alligevel er bedøvet i forbindelse med neutralisering.

Forsikring

Tegn en forsikring på din killing

Det er ikke lovpligtigt at tegne en forsikring for sin kat. Det kan dog være en rigtig god idé at have en sygeforsikring, hvis uheldet en dag skulle være ude. Uforudsete dyrlægeregninger løber hurtigt op, og en sygeforsikring kan være til stor hjælp, hvis du skulle være så uheldig at din kat kommer til skade eller bliver alvorligt syg. Kærlighed kan og skal som bekendt ikke måles i penge.

Den helt rigtige forsikring til din killing

Flere forsikringsselskaber udbyder sygeforsikringer til katte på lidt forskellige betingelser, så det kan være en god idé at undersøge hvilke, der passer til jeres behov.