VACCINATION BESKYTTER

---

Gennem vaccination opnår din kat beskyttelse mod alvorlige sygdomme, og vaccination forhindrer også at smitte spredes til andre katte.

Læs mere om kattesyge,katteinfluenza,katteleukæmi og chlamydia

Vaccinationstidspunkter

Killinger må først tages fra deres mor, når de er 12 uger gamle. Killingen kan være vaccineret første gang på det tidspunkt, men det er ikke fast kutyme. For at opnå en god beskyttelse bør killinger vaccineres 2 gange med ca. en måneds mellemrum. Dernæst bør katten vaccineres i overensstemmelse med dens levevis, og smittesituationen dér, hvor I bor. I Danmark bør alle katte vaccineres mod kattesyge og katteinfluenza. Derudover kan kattens levevis gøre det relevant at vaccinere mod andre sygdomme også. Spørg din dyrlæge til råds.

Før vaccination

Det er vigtigt, at katten er rask og stresses mindst muligt på vaccinationsdagen og i de nærmeste dage herefter.

Indvoldsorm og deres larver kan påvirke immunforsvaret negativt, så katten udvikler en dårligere beskyttelse efter vaccinationen. Hvis killingen er behandlet mod orm hos opdrætteren, er det normalt ikke nødvendigt med en ekstra ormekur før vaccination. Men hvis killingen ikke er behandlet mod orm tidligere, er det en god idé at give killingen ormekur ca. en uge før vaccinationen. Ormemidler er på recept, så du skal spørge din dyrlæge til råds.

At tænke på efter vaccinationen

Vacciner består af smitstoffer, der er svækkede (eller i nogle tilfælde dræbte) for ikke at give sygdom. Immunforsvaret danner beskyttelse mod smitstofferne i vaccinen, og således får katten et vigtigt forspring, hvis den skulle blive udsat for de ægte usvækkede smitstoffer senere i sit liv.

Et fåtal af de vaccinerede katte reagerer med hævelser på injektionsstedet eller endnu sjældnere med en akut allergisk reaktion. Hvis din kat bliver sløj og får ildebefindende samme dag, som den er blevet vaccineret, skal du straks kontakte din dyrlæge.

KATTESYGE, KATTEINFLUENZA, KATTELEUKÆMI, CHLAMYDIA

---

I Danmark bør alle katte vaccineres mod kattesyge og katteinfluenza. Derudover kan kattens levevis gøre det relevant at vaccinere mod andre sygdomme også.

Kattesyge

Kattesyge er en almindelig og meget smitsom sygdom, som kan ramme katte i alle aldre. Dødeligheden er høj. Kattesyge skyldes et parvovirus, som spredes ved kontakt med smittede katte, først og fremmest via deres urin og afføring. Der går 4-6 dage fra katten smittes til den viser tegn på sygdom. Katte kan udskille virus i afføringen i 1½ måned efter infektionen.

Sygdommen bryder ud pludseligt med høj feber, mangel på appetit, sløvhed, diarré og opkastninger. Dette kan med tiden lede til døden på grund af væsketab. Parvovirus angriber og ødelægger de hvide blodlegemer, og smittede katte kan derfor angribes af alvorlige følgesygdomme, idet deres immunforsvar ikke fungerer ordentligt.

Parvovirus er meget modstandsdygtig og kan overleve de fleste desinfektionsmidler samt høje temperaturer. Parvovirus kan overleve i lang tid i miljøet – helt op til et år.

Kattesyge forekommer jævnligt, og alle katte kan smittes, både inde- og udekatte. Killinger er dog mest udsatte, og især de killinger, der ikke har fået tilstrækkeligt med antistoffer mod kattesyge gennem modermælken. Beskyttelsen fra modermælken aftager gradvist, og killinger vil typisk have behov for beskyttelse via vaccination, når de er et par måneder gamle.

Alle katte bør vaccineres mod kattesyge.

Katteinfluenza

Infektioner i kattens luftveje med sygdomstegn som snue, rindende øjne, sår i munden og svælget, bronkitis og lungebetændelse, kaldes tilsammen for katteinfluenza.

Sygdommen skyldes for det meste kattens herpesvirus og/eller kattens calicivirus. Sygdommen viser sig ved nysen, nedsat appetit og feber. Senere i sygdomsforløbet kan øjeninfektioner, snue, vejrtrækningsproblemer og hoste opstå.

Katteinfluenza rammer hovedsagelig unge katte og dødeligheden kan være høj. Hvis en drægtig kat smittes med herpes, kan den risikere at abortere eller få misdannede fostre. Killinger, der smittes i fostertilværelsen eller i den første leveuge, dør ofte. Sygdommen bryder oftest ud og spredes, hvor mange katte er samlet, f.eks. i katterier, på pensioner og på udstillinger.

Katte kan få en kronisk form for katteinfluenza – de bliver bærere af sygdommen. Ofte har disse katte ingen synlige tegn på sygdom, men udskiller virus i måneder eller år. En sådan kat udgør naturligvis en stor smittefare for andre katte.

Alle katte bør vaccineres mod katteinfluenza.

Katteleukæmi

Katteleukæmi skyldes katteleukæmivirus, der kan give svækket immunforsvar, blodmangel og lymfekræft. Forekomsten af katteleukæmi i Europa er generelt lav, men lokalt kan forekomsten være høj. Sygdommen smitter ved venlig kontakt mellem katte, men også via bid. Virus findes i spyt, næsesekreter, afføring og mælk. Unge katte er især følsomme overfor smitte, mens ældre katte bliver mere resistente med alderen.

Nogle smittede katte vil blive ved med at have virus i blodet altid eller i perioder, mens andre kan rense sig for infektionen. Den drægtige kat med virus i blodet vil som regel abortere eller føde døde eller svage killinger.

Hvis der findes katteleukæmi i det område, hvor dine katte bor, og de færdes ude blandt andre katte, bør du lade dem vaccinere mod katteleukæmi i tillæg til kattesyge og katteinfluenza, som alle katte bør vaccineres imod. Spørg din dyrlæge til råds.

Chlamydia

Chlamydia forårsages af en bakterie, der først og fremmest giver øjeninfektioner. Sygdomstegnene er røde, rindende øjne, nysen og løbende næse. Bakterien er meget smitsom, og smitter ved direkte kontakt mellem katte. Sygdommen er mest udbredt i katterier, kattepensioner og i hjem med mange katte. Sygdommen er ikke dødelig, og en smittet kat kan behandles med antibiotika. Forløbet kan dog være langvarigt og plagsomt for katten. Chlamydia regnes sommetider med under betegnelsen katteinfluenza.

Hvis du har katte, hvis levevis bringer dem i risiko for at blive smittet med chlamydia, bør du overveje at lade dem vaccinere mod chlamydia i tillæg til kattesyge og katteinfluenza. Kattesyge og katteinfluenza bør alle katte vaccineres imod. I risikogruppen for chlamydia er katte, der lever sammen med mange andre katte, deltager i udstillinger eller kommer i kattepension.