PARASITTER
LOPPER OG LOPPEBESKYTTELSE
Lopper er et meget almindeligt og generende bekendtskab, der kan give anledning til hudproblemer og allergi. De voksne lopper lever på katten, men størstedelen af loppebestanden (i form af æg, larver og pupper) lever i kattens omgivelser. Det kan være svært at se, om katten har lopper. Nogle katte viser tegn på lopper ved at soignere sig hyppigere end ellers, enkelte klør sig meget, men mange katte viser ingen tydelige tegn. Hvis katten har allergi overfor lopper ses ofte hårtab og små sår i huden. Selvom katten ikke viser tegn på lopper, er det fornuftigt at undersøge den jævnligt for utøj og dette gøres lettest ved at kæmme den med en loppekam. Hvis der sætter sig små sorte prikker i loppekammen efter kæmning, kan det være loppeafføring. Loppeafføring er fordøjet blod fra katten og hvis du vil være sikker på, om det er loppeafføring, kan du lægge de sorte prikker på et vådt stykke køkkenrulle og se om der kommer rødbrune pletter efter et lille minut. Æg larver og pupper i omgivelserne er så godt som umuligt at finde, da de er meget små og skjuler sig godt i hjemmet. Pupper kan gemme sig i mange måneder før de klækker og derfor er det vigtigt at behandle i en lang og ubrudt periode.
Lopper kan være mellemvært for bændelorm og derfor kan lopper være årsag til, at katten smittes med bændelorm.
Der findes mange forskellige produkter til bekæmpelse af lopper på katte, f.eks. spot-on produkter, der dryppes på huden, halsbånd, tabletter, spray og shampoo. Nogle af midlerne har en langvarig effekt, mens andre har en kortere effekt. Skal du have succes med bekæmpelsen af lopper, skal du behandle i lang tid og sørge for, at der ikke er ”huller” i behandlingen. Afhængig af loppeproblemets omfang skal du mindst behandle i adskillige måneder. Det er en god idé at rådføre sig med dyreklinikken om hvilken løsning, der passer bedst til din kat.
Uanset hvilket produkt du vælger til loppebehandling af din kat, er det en god idé at supplere med hyppig støvsugning af hjemmet og vask af dyrets tæpper ved mindst 60 grader. Husk også tæpper i campingvognen, sommerhuset – og dit eget sengetøj hvis katten ligger i sengen.
Husk at behandle alle hunde og katte i husstanden mod lopper, og overhold nøje de angivne behandlingsintervaller for at undgå at de voksne lopper på ny får lejlighed til at forurene omgivelserne med nye loppeæg. Det vil trække loppeproblemet i langdrag.
Vær opmærksom på at nogle loppe- og flåtmidler til hunde er meget giftige for katte!
FLÅTER OG FLÅTBESKYTTELSE
Den mest almindelige flåt i Danmark er skovflåten (Ixodes ricinus). Flåten er ikke et insekt, men en blodsugende mide – en slags spindler, som lever af blod fra f.eks. hunde, katte og mennesker.
Skovflåten finder du i fugtige og skyggefulde miljøer, og fremfor alt i områder med halvhøjt græs og nær vand. Flåtens spyt er lokalbedøvende, så det er smertefrit at blive bidt af en flåt. Den tid som flåten sidder fastbidt, afhænger af hvilket livsstadie flåten befinder sig i. Flåten har fire livsstadier; æg, larve, nymfe og voksen. Det kræver et blodmåltid at gå fra larve til nymfe, og fra nymfe til voksen. Larverne suger blod i 3-5 dage, mens de voksne suger blod i en uge eller mere, hvis de får lov til at blive siddende.
Flåtsæson
Flåterne er aktive så snart temperaturen overstiger 5 grader. Ved en mild vinter begynder flåtsæsonen derfor i det tidlige forår og varer til langt ud på efteråret.
Katte, som bor på landet, udsættes ofte for flåter specielt i områder med meget vildt.
Tjek for flåter hver dag
I flåtsæsonen bør du tjekke din kat (og hund, hvis du har en) – og dig selv – for flåter hver dag, hvis I færdes steder, hvor der er flåter. Hvis du finder en flåt, skal du fjerne den med det samme. Anvend en flåt-tang og træk flåten af uden at dreje den rundt først eller smøre noget på den.
Flåtbeskyttelse
Der findes midler, der kan beskytte din kat mod flåter; f.eks. spot-on midler, der dryppes på huden, eller halsbånd. Nogle af midlerne har en langvarig effekt, mens andre har en kortere effekt. Det er en god idé at rådføre sig med dyreklinikken om hvilken løsning, der passer bedst til din kat.
Bliver katte syge af flåter?
Mennesker kan blive syge af flåtoverførte sygdomme. Hunde også. Men hvad med katte?
Katte er specielle dyr på mange områder og også, når det gælder flåtoverførte sygdomme. I modsætning til f.eks. mennesker og hunde er det omdiskuteret, om katte overhovedet kan blive syge af Borrelia, den bakterie, der kan give hunde og mennesker borreliose. TBE (hjernebetændelse), som er en anden frygtet flåtoverført sygdom hos hunde og mennesker, gør heller ikke katte syge. Men selvom katten ikke bliver syg, vil man i en blodprøve kunne se, at den har udviklet antistoffer, hvis den er blevet inficeret med en af disse flåtoverførte bakterier eller virus.
Den tredje kendte flåtoverførte sygdom, der findes i Norden, skyldes bakterien, Anaplasma. Den kan katte til gengæld godt blive syge af. Desuden udvikler katte ofte behandlingskrævende lokale infektioner der, hvor de er blevet bidt af flåter – også selvom flåten ikke er inficeret med skadelige bakterier eller virus.
Derfor er der al mulig god grund til at beskytte sin kat mod flåter. Du slipper samtidig for, at store blodfyldte flåter falder af katten inden døre. Tal med din dyrlæge om at finde den bedste beskyttelse til din kat.
Hvilke flåtoverførte sygdomme findes i Danmark?
Der er flåter overalt. På landet, i skoven, i haven og i byernes parker. De sidder og venter i græs og beplantning på at få deres næste blodmåltid. Flåter kan overføre særlige sygdomme til dig og din kat, og i de nordiske lande kender vi til tre flåtoverførte sygdomme. Det er dog kun en af disse, der med sikkerhed kan gøre katte syge:
- Anaplasmose: skyldes infektion med bakterien, Anaplasma. Den kan overføres af flåter til din kat, som kan blive syg af infektionen.
- Borreliose: skyldes infektion med bakterien, Borrelia. Den kan overføres af flåter, men det er omdiskuteret, om katte kan blive syge af denne bakterie.
- TBE (Tick-borne encephalitis) også kaldet hjernebetændelse, den skyldes et virus fra familien af flavivirus. TBE kan være en farlig sygdom for f.eks. hunde, men katte bliver ikke syge af infektionen.
Selvom katte ikke bliver syge af flåtoverførte bakterier eller virus, vil der kunne måles antistoffer mod disse i en blodprøve, hvis de er blevet inficeret.
Husk, at hvis du ser en flåt på din kat, så fjern den hurtigst muligt. Jo hurtigere, flåten fjernes, jo mindre risiko er der for, at den overfører smitte, eller at der opstår en lokal infektion. Det er også en god ide, at minimere risikoen ved at behandle katten forebyggende mod flåter.
Der findes mange forskellige typer af flåt-beskyttelse, tal med din dyrlæge om hvilken type, der passer bedst til din kat.
Er der flåter i vores have?
Får du og din kat flåter, når I ligger og hygger jer i haven? Det kan være svært at vide, hvor mange flåter, der er. Flåter er nemlig meget små og kan være svære at se.
Vil du gerne vide, om der er mange flåter i din have, så kan du undersøge det ved hjælp af en metode, der kaldes for ”flagging”. Metoden anvendes, når man laver videnskabelige studier om flåter, men du kan også sagtens selv bruge ideen. Det er ret simpelt.
Træk et stykke hvidt stof over bevoksningen i din have. Derefter kigger du på stoffet og tæller, hvor mange flåter der sidder.
Når metoden bruges i videnskabelige studier anvendes et flag på 60 cm x 100 cm. Der flagges et område på 100 m2 og derefter tælles antallet af flåter på stoffet:
- 100 flåter på 100 m2 – der er mange flåter
- 30 flåter på 100 m2 – der er et moderat antal flåter
- 10 flåter på 100 m2 – der er kun få flåter
Denne beregning er udregnet efter, at du flagger i juni og i et skyggefuldt område.
Du behøver ikke at gå helt så videnskabeligt til værks – men hvis du bruger metoden, vil det give dig et overblik over, hvor mange flåter der er.
Flåter i small, medium og large
Der er fire stadier i flåtens livscyklus: æg, larve, nymfe og voksen. Flåten kræver ét måltid blod for at udvikle sig fra et stadie til det næste – dermed suger den blod tre gange i sin livscyklus.
Skovflåten, Ixodes ricinus, er til stede i alle skandinaviske lande. Når den er på larvestadiet, er den meget lille. Så lille, at du måske ikke kan se, at den suger blod på din kat.
Larven ses i nederste højre hjørne på billedet sammen med andre stadier af flåten.
Du kan give din kat forebyggende behandling, så beskytter du den mod alle flåternes stadier.
…
Billede: Hans Smid
The information and image is published according to the rules of Creative Commons. https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/
Larvae of Ixodes ricinus transmit Borrelia afzelii and B. miyamotoi to vertebrate hosts
Sources: van Duijvendijk, G., Coipan, C., Wagemakers, A. et al. Parasites Vectors (2016) 9: 97. doi:10.1186/s13071-016-1389-5
INDVOLDSORM
Indvoldsorm kan inddeles i to hovedgrupper; rundorm og bændelorm. Blandt rundormene er spolormen den mest almindelige.
Forekomst og spredning
Rundormene kan smitte direkte fra kat til kat via æg og larver i katteafføring, der spredes til omgivelserne, men oftere sker smitten indirekte via byttedyr. Voksne katte kan være en smittekilde, hvis de fanger og spiser byttedyr med smittedygtige larver. Desuden har voksne katte som regel hvilende spolormelarver i kropsvævet. Hvis hunkatten bliver drægtig vågner larverne, og vandrer til mælkekirtlerne, og killingerne kan da smittes med spolorm via modermælken, når de dier.
Bændelormene smitter via mellemværter (små byttedyr eller lopper) og ikke direkte mellem katte. Mellemværten indtager æggene, som udvikles til larver. Når katten indtager mellemværten, udvikles larverne til voksne bændelorm i katten. En mellemvært kan f.eks. være en mus eller en rotte. Lopper, rå fisk og råt slagteraffald kan også udgøre en mellemvært.
Katte rammes i forskellig grad af orm alt efter alder, immunstatus, livsstil og miljø.
Tegn på spolorm
Tegn på let til middelsvær infektion med spolorm kan være afmagring, dårlig vækst, kedelig pels, træthed, dårlig appetit, opkastninger, slimet afføring og blodmangel. Kraftig infektion med spolorm viser sig ved opsvulmet bug, hoste og næseflåd. Dødsfald kan forekomme i sjældne tilfælde ved forstoppelse på grund af massive mængder af orm i tarmen.
Tegn på bændelorm
Som regel generer det ikke katten at have bændelorm. Man kan med det blotte øje se de ægkapsler (små leddele af ormen) med bændelormeæg, der er kommet ud af endetarmen. Ægkapslerne ligner riskorn, der hænger fast i pelsen omkring endetarmsåbningen og lidt ned ad bagbenene. Senere drysser ægkapslerne af og ligger i omgivelserne. Indtil de tørrer ud, kan man se, at de bevæger sig lidt.
Ormekur – hvornår?
Kattekillinger har næsten altid orm, og bør behandles før vaccination. Spørg dyrlægen til råds omkring ormebehandling og vaccination af netop din kat.
ØREMIDER
En øremide er en lille mide, der lever i kattens øre. Øremider forekommer ganske ofte hos killinger og unge katte, og giver anledning til afsindig kløe og ubehag. Katten vil typisk klø sig intenst i ørerne og ryste på hovedet. Hvis man kigger ned i øret, kan man se et karakteristisk mørkt, kaffegrumslignende materiale i øregangen. Hvis du mistænker, at din kat har øremider, skal den tilses af din dyrlæge, så passende behandling kan påbegyndes.
